Om gården
17481950
Nationalmuseets Kommandørgård er et af 1700-tallets mest overdådige hjem på Rømø. Rømøslægten, som gården tilhørte, kan føres tilbage til ca. 1550. Generation for generation har de boet samme sted – i Toftum – mens sandet er blæst ind over øen fra vest og Rømø gradvist er vokset sig større.
1.
En ægte tidslomme
Allerede årtier før Nationalmuseet fik gården i sin varetægt i 1950, var den kendt for sin bevaringsværdighed. Fotos fra 1930 dokumenterer gårdens ydre og indre, og ejerne var så glade for at vise deres hjem frem til øens turister, at de satte åbningstider i avisen. Gården, der er opført mens velstanden var høj, har senere hen set mere magre tider. Efter Nationalmuseets omhyggelige restaurering, åbnede gården op som museum i 1951. Med respekt for senere tiders ombygninger, er gården så vidt muligt, ført tilbage til dens udseende omkring 1770.
2.
Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet
Fra villa til bondegård
Fra omkring 1748, og 200 år frem, har slægtsgården dannet ramme om livet for gårdens beboere. Først for den formuende enke, det nygifte overklassepar og deres søn, Thade Harckes. Senere for deres efterkommere, der måtte nøjes med sporene efter fortidens glansperiode, mens de selv tog sig af dyrene og dyrkede jorden. Da Thade giftede sig for anden gang i 1797, blev han beskrevet som bonde, men det er først et par årtier inde i 1800-tallet, at familieformuen svinder ind, og gårdens udlænger forlænges for at give mere plads til landbruget. Kort sammenfattet var 1700-tallet præget af velstand, 1800-tallet af landbrug og 1900-tallet af turisme og småerhverv. Navnet Thade er gået i arv i familien og lokalt har gården været kendt som ”Thades gård”.
Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet
"Ved Toftum ligger en anseelig gård kaldet Slottet."
4.
Bevaring
I slutningen af 1940-erne var gården stærkt medtaget. Det lykkedes Nationalmuseet at skaffe midler til en omhyggelig restaurering, hvor op mod 12 lag maling blev fjernet og originale teglsten fra gårdens fundament, blev brugt til at genoprette de medtagne ydermure. En senere, gennemgribende istandsættelse fandt sted i 1998, takket være en donation fra A. P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål. De seneste restaurationer af gården er lavet på stentavlen over hoveddøren, som Nationalmuseets egen konservatorer stod for, samt udskiftning af dele af stråtaget.
